Hvorfor har vi brug for ren luft?
Vores industrialiserede verden har ændret en masse ting for os mennesker. Øget forurening er en forandring, der har påvirket vores miljø. I dag er luftforureningen et globalt problem, hvis alvor varierer fra sted til sted. Da de fleste af dens virkninger på menneskers sundhed er langsigtede, bliver problemet ofte overset. Ifølge WHO (World Health Organization) dræber luftforurening omkring 2 millioner mennesker hvert år.
Denne udendørs forurening, der siver ind i vores hjem og bygninger, kan let bidrage til indendørs forurening. Der findes effektive luftfiltreringsløsninger til at rense luften og beskytte mennesker, men kun få er klar over fordelene ved ren luft i forbindelse med produktion eller omkostningsstyring. At beskytte mennesker fra de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening koster penge, men det er også en langsigtet investering, der f.eks. kan reducere omkostningerne ved højere sygefravær på arbejdspladser samt de tilhørende medicinske udgifter. Storstilede videnskabelige undersøgelser gennemført i Skandinavien har også bevist, at skolebørns indlæring kan effektiviseres med 15 procent takket være forbedret ventilation.
Hos Camfil Farr mener vi, at der er behov for at øge den generelle bevidsthed om luftforurening og for at sætte indeklimaet (IAQ) på den politiske dagsorden. Vi er nødt til at være opmærksomme på vigtigheden af et sundt indeklima.
Camfil Farrs vision er klar: Ren luft bør være en menneskeret.
Workshop for interessenter
Et arrangement organiseret af Foundation EurActiv med support fra Camfil Farr blev afholdt i Bruxelles i oktober 2011.
Se interviews med interessenter, der deltog i arrangementet:
| | |
| Resumé | Interview - Susanna Palkonen |
| | |
| Interview - Anne Stauffer | Interview - Simon Birkett |
| | |